substantiver

substantiver

substantiver [ sypstɑ̃tive ] v. tr. <conjug. : 1>
• 1380 ; du lat. substantivus « substantif »
♦ Gramm. Transformer en nom, en substantif. Substantiver un adjectif, un infinitif. Adjectif, participe passé substantivé.

● substantiver verbe transitif Soumettre un mot à la substantivation.

substantiver
v. tr. LING Transformer en substantif (un verbe, un adjectif).

⇒SUBSTANTIVER, verbe trans.
GRAMM. Transformer en substantif un mot qui n'appartient pas originellement à la classe des substantifs. Substantiver un adjectif, un infinitif.
— Le plus souvent en empl. part. passé adj. Certains auteurs considèrent aussi apposé l'adjectif substantivé des groupes tels que:un drôle de bonhomme, la drôle de guerre (Gramm. Lar. 1964, p. 204).
Prononc.: [], (il) substantive [-ti:v]. Étymol. et Hist. Ca 1380 substantiver « faire substantif » (ROQUES t. 2, I, 11938), attest. isolée, puis 1549 adjectif substantivé (DU BELLAY, Deffence et illustration, éd. H. Chamard, p. 160). Dér. de substantif; dés. -er.
DÉR. Substantivation, subst. fém., gramm. Transformer en substantif. En français, la substantivation a pour conséquence de pourvoir le mot substantivé des déterminants propres au nom; dans le bleu du ciel, on dira que bleu est substantivé parce qu'il est précédé de l'article qui signale en français, formellement, le nom (Ling. 1972). — []. — 1re attest. 1922 (R. des ét. slaves, t. 2, p. 236); de substantiver, suff. -(a)tion.

substantiver [sypstɑ̃tive] v. tr.
ÉTYM. V. 1380; de substantif.
❖
♦ Gramm. Transformer en nom, en substantif. || Substantiver un adjectif, un infinitif. — P. p. adj. (1549). Plus cour. que l'actif. || Adjectif, participe passé substantivé (→ Frais, cit. 4).
❖
DÉR. Substantivation.

Encyclopédie Universelle. 2012.

Игры ⚽ Нужен реферат?

Regardez d'autres dictionnaires:

  • substantiver — (sub stan ti vé) v. a. Le même que substantifier. •   Quand nous disons le boire, le manger, nous employons substantivement ces infinitifs, nous les substantivons, LEGOARANT . REMARQUE    À cause de substantivement, substantiver vaut mieux que… …   Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré

  • Substantiver — Navneord. Inddeling i køn: han , hun og intetkøn Bøjes i numerus og bestemthed. Typer: 1. Enkelt substantiv: mand, hund 2. Substantiveret adjektiv: den gamle 3. Adjektivsubstantiv: svaghed, galskab 4. Præsens participium: de kørende 5.… …   Danske encyklopædi

  • substantiver Farbstoff — sub|s|tan|ti|ver Fạrb|stoff [lat. substantivus = aus/für sich selbst bestehend (↑ Substanz)] veraltete Syn.: direkt ziehender Farbstoff, Direktfarbstoff: selbstständig, d. h. ohne zusätzliche Beizen o. ä. Hilfsstoffe aufziehender, durch… …   Universal-Lexikon

  • § 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser — Der kan ikke gives helt faste regler for hvordan man danner bestemt form pluralis af substantiver der i ubestemt form pluralis har (eller kan have) en fremmed pluralisendelse (især i, a og s, fx konti, periodika, checks). Det tilrådes derfor at… …   Dansk ordbog

  • § 23. Substantiver på -el, -en og -er — I mange af de substantiver der ender på el, en eller er, kan eller skal e foran l, n eller r stryges når ordet bøjes: gidsel gidslet gidsler. figen figenen fig(e)ner. teater teat(e)ret teatre. Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran l …   Dansk ordbog

  • § 24. Substantiver med pluralis på -ere — I substantiver der ender på er, og som i ubestemt form pluralis ender på bogstavfølgen ere, bortfalder den ubestemte pluralisendelse e foran bestemthedsendelsen ne: lærer lærere lærerne. bager bagere bagerne. odder oddere odderne. rykker rykkere… …   Dansk ordbog

  • Navneord — Substantiver …   Danske encyklopædi

  • Roddannelse — Substantiver dannet af et verbums rod uden affikser. Syn. rodafledning, rodfund. Ex: et køb (af verbet købe) et knæk (af verbet knække) …   Danske encyklopædi

  • substantiva — SUBSTANTIVÁ, substantivez, vb. I. tranz. A întrebuinţa în funcţie de substantiv o parte de vorbire care aparţine altei categorii gramaticale decât substantivul. ♦ refl. (Despre părţi de vorbire care aparţin altei categorii gramaticale decât… …   Dicționar Român

  • § 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”